At vente et barn er en tid fyldt med forventninger, håb, glæde – og ofte også spørgsmål og bekymringer. Uanset om det er Jeres første barn eller I har prøvet det før, kan det være hjælpsomt at sætte tid og opmærksomhed af til at forberede Jer – ikke bare praktisk, men også følelsesmæssigt og mentalt – på det store skift, I står overfor.
Jeg tilbyder samtaler for kommende forældre, hvor vi sammen udforsker nogle af de vigtigste og mest sårbare temaer i overgangen til forældreskabet.
Vi kan blandt andet tale om:
Hvordan I har det med den forestående fødsel.
Tanker og forestillinger om den første tid med barnet.
Hvordan I hver især blev mødt som børn – og hvad I gerne vil give videre.
Hvad I håber på og frygter i Jeres kommende rolle som forældre.
Hvordan I ønsker at være forældre – sammen og hver for sig.
Parforholdet midt i forandringerne.
Samtalerne er ikke undervisning i "det rigtige", men et fortroligt rum, hvor der er plads til både glæde, sårbarhed og tvivl. Sammen giver vi plads til refleksion og bevidsthed, så I kan træde ind i forældreskabet med større ro, klarhed og kontakt – både til Jer selv, hinanden og til Jeres barn.
Alle er velkomne – uanset om fødslen er lige om hjørnet, eller I stadig er i starten af graviditeten.
Samtalen kan selvfølgelig tilpasses Jeres behov og tilbydes som enkeltstående session eller et kort forløb - vi finder sammen en løsning, som er den bedste for Jer. Da denne snak ofte er sårbar, anbefaler jeg, at vi mødes ansigt til ansigt.
Klinik: 1 time og 30 minutter, 2.000 kr.
Hjemme hos dig/Jer: 1 time og 30 minutter, 2.300 kr.