Alle parforhold møder udfordringer. Nogle gange kan det føles som om, man taler forbi hinanden, gentager de samme konflikter, eller har mistet forbindelsen til det, der engang bandt én sammen. I sådan en situation kan det være en stor lettelse at få hjælp udefra.
Jeg tilbyder parterapi i et trygt og respektfuldt rum, hvor begge parters perspektiver bliver hørt og anerkendt. Terapien handler ikke om at finde én, der har ret, men om at skabe forståelse, nærvær og nye måder at være sammen på.
Jeg møder Jer med varme, nysgerrighed og uden at dømme. Sammen undersøger vi de mønstre, I er havnet i – og arbejder hen imod en mere tryg, åben og kærlig kontakt.
Har I lyst til at tage første skridt og tænker, at jeg kunne være en god psykolog for Jer, er I meget velkomne til at booke en tid. Jeg anbefaler, at den første samtale er ansigt til ansigt enten i min klinik eller hjemme hos Jer, men derefter kan vi sammen snakke om muligheden for også at have samtaler online, hvis I ønsker dette. Antallet af samtaler varierer, men vi finder sammen det antal, som gør forløbet det bedste for Jer. Det er min erfaring, at det er bedst at have 1 time og 30 minutter til parterapi, da der skal være tid nok til at I begge kan blive hørt.
Klinik eller online: 1 time og 30 minutter, 2.000 kr.
Hjemme hos Jer: 1 time og 30 minutter, 2.300 kr.