Jeg tilbyder at besøge Jeres mødregruppe og skabe et nærværende og uformelt rum, hvor der er plads til ærlige samtaler, refleksion og støtte i den særlige og sårbare tid, det er at blive mor.
Besøget varer 1,5 time og foregår hjemme hos en af Jer. Jeg starter med et oplæg på cirka 45 minutter, hvor jeg deler ud af min faglige viden om familiedannelse, forældreskab og spæd- og småbørns udvikling. Målet er, at I gennem oplægget føler Jer bedre klædt på til livet som forældre.
Herefter er der god tid til spørgsmål og fælles samtale om de temaer, der fylder hos Jer – for eksempel:
Forandringer i identitet og selvforståelse efter fødslen
Følelser af utilstrækkelighed, tvivl eller overvældelse
Balancen mellem parforhold, familieliv og tid til sig selv
Trivsel, søvn og mentale ressourcer som nybagt mor
Gennem mine mange år som gruppeleder i mødregrupper har jeg oplevet, hvor stor en forskel det gør, når mødre får mulighed for at dele det svære og sårbare med hinanden i et trygt rum. Formålet med dette besøg er derfor at facilitere en ærlig og reflekterende samtale mellem Jer, da det kan skabe både genkendelse, lettelse og styrke – og ofte er det netop dét, der gør, at man ikke føler sig så alene i det nye moderskab.
Hjemme hos Jer: 1 time og 30 minutter, 2.300 kr.
OBS: Jeg kan desværre kun komme hjem til adresser beliggende i Region Hovedstaden.