Spæd- og småbørns udvikling
Spæd- og småbørns udvikling
Jeg har mange års erfaring med at fremme trivsel og udvikling hos spæd- og småbørn, og jeg ved, hvor vigtigt det er at støtte både barnet og forældrene i denne tidlige fase af livet. Jeg tror på, at det ikke handler om at "opdrage", men om at danne børn, så de vokser op til hele mennesker, der er i kontakt med sig selv, har tro på egne evner og føler sig trygge i deres relationer. Et barns tidlige tilknytning, både til sine forældre og omverdenen, er fundamentet for alt senere udvikling. Jeg har solid erfaring i at støtte forældre i at opbygge en stærk og tryg tilknytning til deres barn, hvilket giver barnet mulighed for at trives og udvikle sig på bedst mulige måde.
Min tilgang bygger på, at børn lærer af de relationer, de indgår i. Jeg vil derfor hjælpe Jer som forældre med at forstå Jeres barns behov og signaler, så I kan skabe en tryg og empatisk opvækst, hvor Jeres barn både føler sig set, hørt og forstået. Jeg støtter Jer også i at udvikle en god balance mellem grænser og omsorg, så Jeres barn får de bedste betingelser for at udvikle empati, ansvarsfølelse og en sund følelse af fællesskab. Mit arbejde er rettet mod at støtte Jer som forældre i at være de trygge, opmærksomme, tydelige og varme voksne, der hjælper Jeres barn med at finde deres egen stemme og plads i verden.